Modsætningen mellem ord og handling

NÅR JEG MØDER MENNESKER, GØR JEG MIG NOGLE ERFARINGER – OG SÅDANNE ER JO SPÆNDENDE AT FÅ. En ting jeg har opdaget er, at der er meget stor forskel på hvad folk siger og hvad de gør. Ja! der kan endda være tale om diametrale modsætninger. Således er mennesker, der hylder tolerance og åbenhed, ofte de mest intolerante og lukkede. De der taler om fred, er tit meget krigeriske. Og de der mener at vi skal komme hinanden ved, er tit dem der holder sig mest for sig selv.
Det ville være nærliggende at tale om hykleri. Men menneskene bag er åbenbart ikke bevidste over modsætningen mellem deres ord og handlinger. Det er ligesom med personlighedsforstyrrelser: Psykopaten opfatter sig ikke som psykopat, og den diktatoriske leder siger: “Der findes ikke tyranner, men kun folk der ikke vil gøre hvad der bliver sagt.”

Måske hænger det sammen med bibeludtrykket: “At se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget”. Jeg har dog i mange år haft så meget overskud, at jeg selv kan tage mine ord og gerninger op til revision. Og jeg er ikke bange for at indrømme en fejl. Men der kan måske stadig være bjælkestykker, jeg ikke kan se.

Man skal dog være forsigtig, hvis man møder en stridbar og intolerant person. De vil betragte vores indrømmelser af egne fejl som svagheder, de kan køre på og moralisere over. Det er heldigvis et mindretal, der er sådan. Men de ER her …

(tidl. udgivet 18. august 2009. Men synes at det godt må komme frem i rækken igen).

De største glæder

Det der har bragt mig de største glæder her i tilværelsen er mine bestræbelser for at være hjælpsom, lyttende og forstående over for andre. - Og det forbedrer min indsats, når jeg også lytter til mig selv.

Tanken om tiden og lækre kvinder i 50-erne



Segolene Royal 2011 - lefaso.net

Ifølge almanakken er det nu blevet den 4. januar 2012. Da jeg er en noget bedaget herre, burde jeg tilføje: ”Som dog tiden går!”. Men tiden ville jo ikke være tid, hvis ikke den gik. Hvis tiden stod stille, ville alt være som på et fotografi. - Men det kan altid være vemodigt at tænke at ens krop stille og langsomt ældes; og ting ved den går i udu. Og i en uvis fremtid vil man blive puttet i en kasse og skovlet over med jord – og en sten, hvor der står HVIL I FRED – som om det var den måde man havde lyst til at hvile sig på

Selv er jeg 57 år, og skulle således have gode chancer for at leve et kvart århundrede endnu. Jeg må også tænke på at når jeg fylder 67 vil jeg føle at det kunne være dejligt bare at være 10 år yngre. Og til min 77 års .fødselsdag: ”Gid jeg dog kun var 67”. Men jeg kunne jo også vende sagen om: - Forestille mig at jeg virkelig VAR blevet 67, og havde kunnet gå 10 år tilbage i tiden, og være som jeg var 57 år.

Jeg husker i hvert fald da jeg var fyldt 30, hvor gammel og umoderne jeg pludselig var blev. - I dag ville jeg slet ikke ønske mig tilbage til tiden før mine 30 år. Jeg var nemlig altid bange for hvad andre mente om mig, og bekymret for alting. Så jeg måtte være meget påpasselig.

Hvis jeg kunne for lov at leve resten af min tid i en fysisk tilstand som det år jeg blev 50, ville jeg nok vælge dette. Jeg synes også at der er mange kvinder 50-erne der er enormt tiltrækkende. Men jeg selv om et par år passerer de 60, er der sikkert også mange flere lækre kvinder i den kategori.

Og jeg synes da også at jeg selv er lækker … 
Glædelig kommende tid alle sammen!

Sand, sand lykke - noget dejligt bavl

Vil godt stå frem som ægte sentimentalist. Ved godt at det er noget bavl, men noget skønt og dejligt bavl. - Sangen er fra 1959, men blev først spillet i DR efter p3's indførsel i 1963, da kulturpaverne og -maverne var for sarte til den slags. Tak til Jørgen Mylius. Jeg kan huske vi drenge gik rundt om aftenen ned på stadion og sang den efter bedste evne, mens vi drømte om den smukke Bodil med det lange kommunefarvede hår, Gitte Hænning-smilet og de lyserøde sko med spænder (desværre næsten sort skærm pga. af strid om rettigheder). Men så kan vi se vores barneforelskelse for det indre blik.

True, true Happiness - Johnny Tillotson

Amorpilen 5 – Brev til Amfibia

”Jeg må hellere til at få skrevet til én af de kvindelige profiler”, tænkte Kaj Benny. Men hvordan skulle han få indledt korrespondancen?

”Jeg synes at du ser køn ud, og har en god profiltekst. Skal vi skrive sammen?” Det var sådan det første brev kunne se ud. Sagen var også at den sammen forkmulering til bruges til de fleste. Så skulle profilnavnene bare skriftes ud. Derfor kunne han også nå at skrive til mange.

”Kære Amfibia88,” skrev han til den første. ”Jeg synes at du ser køn ud, og har en god profiltekst. Skal vi skrive sammen.” - Hvorfor i alverden kaldte hun sig Amfibia88. Måske kunne hun lide at boltre sig i vandet, og samtidig boede i et hus nr. 88. Hun var i hvert faldt hverken 88 eller født i 88. Snarere et sted midt imellem. - Hun var da også det man med lidt god vilje kunnes kalde køn. Hun smilede i hvert fald på billedet. - Hun skrev også: ”Mine børn og familie betyder alt for mig. Skulle det betyde det på den måde, at han som kæreste blev placeret i periferien af hendes bevidsthed – eller ville han med tiden blive en del af familien, og dermed komme til at betyde ALT.

Der var kvinder der var kønnere end Amfibia88 – ja overkøbet smukke. Men de skræmte ham på én eller anden måde. Måske tænke de hver især: ”Hvorfor tænker en så grim og ordinær person i det hele taget at skrive til mig.” Og så ville de sikkert sende nogle nedladende ord tilbage: ”Vi ses når du har fået de ansigtsløftning og fedtsugning.” - Han følte nemlig at folk havde ret, hvis de sagde noget nedsættende om ham. Og det er jo ikke så godt.

Men naturligvis var der flere der skulle have en ”jeg synes at du ser køn ud, og har en god profiltekst … ” Jo flere skud på mål, des større chancer er der for at score,” som han sagde til sin kammerat LK, da de mødtes på De Hvide Sæl, bodegaen over for stationen, hvor toget gik til Bimleby – også Julepigen, Thegirl4you, Sommerdans og Efterårsbladet, samt 33 andre.

(Billede: Pan American clipper 1935 http://www.wvpilots.org/)

Amorpilen 4 - festryger søger god cigar

”Sjov og frisk fyr søger ærlig og kærlig kvinde.” Det lød da poetisk, da kærlig jo rimer på ærlig. Måske skulle han også skrive QUINDE i stede for KVINDE. Det var der en del er gjorde. Hermed kunne han også vise at han var i besiddelse af en vis humoristisk sans.

Der var også nogle profiler der skrev, at de både kunne bevæge på de bonede gulve og den bare jord. - Det kunne han ikke selv. Det var mere fortovet og Den Gyldne Fasan nede på hjørnet. Han kunne heller ikke tænke sig at blive rig og berømt. For det indebar formentlig en masse forpligtelser med at spille golf og holde cocktailparties. - Han kunne bedst lide steder med sild, snaps, rostbøf og brune paneler.

Der var mange der skrev, at de søgte en ikke-ryger. Kaj Benny røg normalt ikke. Men han kunne godt et par gange om aftenen sidde i sin lille lejlighed og nyde en Havanna-cigar. Der var noget meditativt over at lade den gråblå røg stige til vejs til hyggelig gammeldags musik fra cd-afspilleren – eller når der var en fodboldkamp i fjernsynet. - Men han ville ikke skrive FESTRYGER om sig selv. Det var nemlig ene med sig selv, at han nød cigaren – eller når han mødtes med kammraten Kumme på et af de små værtshuse på max 40 kvm.

Han søgte også en god cigar på Amorpilen. Men det var nu i en anden betydning. Heldigvis kunne disse hun-cigarer nydes de fleste steder. Når han var ude kastede han gerne et stjålent blik på kvindernes numser, lår og kavalergange. Han prøvede dog at lade som om at kan kiggede så noget helt andet. Derfor var han også med tiden blevet skeløjet.

Liget i kedelen

Jeg tænkt over om det ikke er på tide om jeg skrive noget mere på min blog. Noget folk kan tænke over, undres over eller kede sig over. Jeg tror at det jeg er ved at skrive nu, er meget kedeligt. Ordet KEDELIG komme dels af ”kedel” og ”lig”, altså: et lig i en kedel. Det ene ”L” er sparet væk i 1740'rene, da der var en periode meget mangel blæk – som igen skyldes nedsat køns- og parringsdrift hos blæksprutterne. Og på trods af senere sprudlende blæksprutteår, gik man ikke tilbage til to L'er.

Det er klar at man kan blive meget bedrøvet over at finde et lig i sin kedel. Det skete faktisk for indehaveren af det stedlige linnedvaskeri i Syltetøjsgade i det daværende Odense midt i året 1551. Her fandt vaskeriejer Finn Fjært i den store gruekedel et meget udkogt dødt legeme. Det var en meget grue-fuld oplevelse. Og da han opdagede at det var han gode ven og drikkebroder Johan Bardehval, kastede han sig ned på det kolde våde gulv, og græd som et barn.

Heldigvis viste profeten Elias for ham og sagde: ”Vær ej bedrøvet, min gode Fjært. Thi din drukbroder er allerede i Himmerig. Og selv kan du kommer der hurtigere end du selv kan slå en ski. Jeg har nyheden fra selveste Johannes Dypkoger, der er en af Herrens nærmeste medarbejdere.”

Ved disse ord blev Finn Fjært så glad, at han atter græd – men denne gang af glæde.