Det forsvundne dæksel til minuturets batterirum

Jeg er meget god til at forlægge mine ting. Jeg skulle skifte knapbatteri på mit elektroniske minutur til 10 kroner i Tiger. Jeg havde tapet det lille til batteriet godt til; men efter ca. en halv time lykkedes det mig at få det op. Men jeg blev distraheret af min vaskemaskine som stod og hoppede i takt til en melodi af The Washboard Rhythm´n Kings: ”Wa ær´ed du siger? Pas på æh Tiger”.

Jeg åbnede blisterpakning med knapbatterierne, som desværre faldt ud og blandede sig med det brugte batteri. Nu vidste jeg ikke hvilket der var brugt, og hvilke der var nye. Efter en forgæves visuel sammenligning tog jeg én på lykke og fromme ...

Men nu var dækslet pludselig borte. Det var formentlig flygtet ud gennem lufthullerne på altandøren. Men så klippede jeg 5 stykker pap fra en Zendiumtandpastæske, som jeg lagde over batteriet i hullet, og klistrede godt til med klisterpapir – bemærk ordet klisterpapir. Det er et godt gammelt dansk ord, som har en langt bedre klang og klisterevne end det fattige tape. Jeg mener faktisk at man ikke bør give indfødsret til mennesker, der ikke vil sige klisterpapir. – Hvis nogle af de ærefrygtindgydende læsere synes at dette er noget pedantisk, har de ganske ret. Men jeg bliver nødt til at spille tosset engang imellem - for at kunne beholde min førtidspension.

Selvom min søgning efter dækselet stadig er resultatløs, har jeg til gengæld fundet en æske med antiafføringspiller, som jeg troede jeg havde glemt på Otterup Hotel i weekenden. Skide godt!

Klæbrige hilsner - Hosbo