Aleksej Slapovskij – De er overalt

Dette er en satirisk roman om Rusland i begyndelsen af 2000-tallet. Der der er ”overalt” er ifølge pensionisten MM ”okkupanterne”, som bliver introducerede i begyndelsen af bogen. Og så er der naturligvis også de ”okkuperede”. Men MM har sat sig for at afsløre tingenes rette sammenhæng. Det får han god lejlighed til, da han ved en fejltagelse bliver slået ned af arkitekten Kartijn, som jager en tyv, der har stjålet hans taske med store pengesummer i – og meget vigtige dokumenter

MM kommer nemlig på hospitalet, hvor de prøver at overtale om til at tage forskelligt ”ukendt” medicin. Senere taler han med politiet. Kartijn prøver, bl.a. ved bestikkelse at få MM til at frafalde anklage for vold. Samtidig opsøger han den formodede tyv, tiggerdrengen Kalil, og dennes familie.
På et tidspunkt får han en kort kærligheds affære med Kalils mor.

Der foregår i det hele taget en del spektakulære og komiske hændelser. Men alt ordner sig tilsidst til det bedste for vore hovedpersoner.

Man efterlades dog med en bekymring over det Rusland, hvor korruption og opportunisme overalt er fremherskende. Men man må formode at forfatteren alligevel har overdrevet en del – ligesom hans danske kollegaer Finn Søeborg, Leif Panduro og Erling Jepsen.

Der er jo så også den stærkt betrædende racisme, der præger det nuværende Rusland. Et spørgsmål, der ser ud til at være mere alvorlig end i Danmark.

Man forstår godt de mennesker, der prøver at klare sig bedst mulig under de forhold, der nu engang eksisterer. Og folk er overladt til kun at stole på sig selv og deres nærmest. Det sidste kan det i nogen tilfælde også knibe med.

Måske er tingene i Rusland trods alt blevet mere ordnede de senere år. Så måske er der om en del år ingen grundt til at opdele befolkningen i okkupanter og okkuperede.

Amorpilen 3 - engangskn ...

Men hvad skulle han skrive i sin egen profil? Han havde bare foreløbig skrevet: ”En frisk mand med egen lejlighed søger en dejlig kvinde. Ikke bofællesskab her og nu – måske senere!” Men han vidste ikke hvad kan eller skulle berette om sig selv. Ville det så ikke være originalt bare at komme med dette udsagn. ”Ja, hvad skal jeg skrive! Det er ikke let at skrive om sig selv.” Men det var nærmest hver tredje person på Amor, der havde denne tekst – opdagede han ret hurtigt.

Han kunne måske meddele noget om at han seriøst søgte en kæreste. Mange kvinde oplyste nemlig at de ikke var til ENGANGSFORESTILLINGER, ONE-NIGHT-STAND eller ENGANGSKNALD. Til hende med ”engangsknaldet” sendte han et brev, hvor han spurgte om, hvorvidt han skulle købe klippekort. Det faldt ikke i god jord jord – og han blev omgående blokeret af Friske Frida, som hun kaldte sig.

”Nå! Det er ikke kun hendes mund der snerper.” tænkte han. - Og hvis han skulle være ærlig, kunne han da godt tænke sig at møde en kvinde der var dejlig at elske med. Så ville han da gerne binde sig til FEM- eller TI-GANGS-KNALD.

Han måtte dog indrømme, at han ikke var så god til det med at forføre kvinder. Siden ungdommen havde han følt sig genert ved at skulle gøre tilnærmelser over for det andet køn. De smukke piger var jo så pæne og rene. Og havde de i det hele taget nogen interesse i noget så vulgært gensidig befamling og indvadering af hinandens kroppe. - Sådan havde han det også delvist her som midaldrende. Endda kunne kvinderne beskylde ham for at være en gammel gris … Men han var da trods alt kun lidt over 50 …

Ja! Så kom endelig 3. del – efter adskillige trusler om chikane, fysisk vold og sagsanlæg. Men min indre computer er – som i ser – en gammel model fra 1954. Men efter min nevø har forsøgt at installere forskellige ting, kan det jo være at der går forholdsvis kort tid, inden del 4 kommer.