Aleksej Slapovskij – De er overalt

Dette er en satirisk roman om Rusland i begyndelsen af 2000-tallet. Der der er ”overalt” er ifølge pensionisten MM ”okkupanterne”, som bliver introducerede i begyndelsen af bogen. Og så er der naturligvis også de ”okkuperede”. Men MM har sat sig for at afsløre tingenes rette sammenhæng. Det får han god lejlighed til, da han ved en fejltagelse bliver slået ned af arkitekten Kartijn, som jager en tyv, der har stjålet hans taske med store pengesummer i – og meget vigtige dokumenter

MM kommer nemlig på hospitalet, hvor de prøver at overtale om til at tage forskelligt ”ukendt” medicin. Senere taler han med politiet. Kartijn prøver, bl.a. ved bestikkelse at få MM til at frafalde anklage for vold. Samtidig opsøger han den formodede tyv, tiggerdrengen Kalil, og dennes familie.
På et tidspunkt får han en kort kærligheds affære med Kalils mor.

Der foregår i det hele taget en del spektakulære og komiske hændelser. Men alt ordner sig tilsidst til det bedste for vore hovedpersoner.

Man efterlades dog med en bekymring over det Rusland, hvor korruption og opportunisme overalt er fremherskende. Men man må formode at forfatteren alligevel har overdrevet en del – ligesom hans danske kollegaer Finn Søeborg, Leif Panduro og Erling Jepsen.

Der er jo så også den stærkt betrædende racisme, der præger det nuværende Rusland. Et spørgsmål, der ser ud til at være mere alvorlig end i Danmark.

Man forstår godt de mennesker, der prøver at klare sig bedst mulig under de forhold, der nu engang eksisterer. Og folk er overladt til kun at stole på sig selv og deres nærmest. Det sidste kan det i nogen tilfælde også knibe med.

Måske er tingene i Rusland trods alt blevet mere ordnede de senere år. Så måske er der om en del år ingen grundt til at opdele befolkningen i okkupanter og okkuperede.