”Sjov og frisk fyr søger ærlig og kærlig kvinde.” Det lød da poetisk, da kærlig jo rimer på ærlig. Måske skulle han også skrive QUINDE i stede for KVINDE. Det var der en del er gjorde. Hermed kunne han også vise at han var i besiddelse af en vis humoristisk sans.
Der var også nogle profiler der skrev, at de både kunne bevæge på de bonede gulve og den bare jord. - Det kunne han ikke selv. Det var mere fortovet og Den Gyldne Fasan nede på hjørnet. Han kunne heller ikke tænke sig at blive rig og berømt. For det indebar formentlig en masse forpligtelser med at spille golf og holde cocktailparties. - Han kunne bedst lide steder med sild, snaps, rostbøf og brune paneler.
Der var mange der skrev, at de søgte en ikke-ryger. Kaj Benny røg normalt ikke. Men han kunne godt et par gange om aftenen sidde i sin lille lejlighed og nyde en Havanna-cigar. Der var noget meditativt over at lade den gråblå røg stige til vejs til hyggelig gammeldags musik fra cd-afspilleren – eller når der var en fodboldkamp i fjernsynet. - Men han ville ikke skrive FESTRYGER om sig selv. Det var nemlig ene med sig selv, at han nød cigaren – eller når han mødtes med kammraten Kumme på et af de små værtshuse på max 40 kvm.
Han søgte også en god cigar på Amorpilen. Men det var nu i en anden betydning. Heldigvis kunne disse hun-cigarer nydes de fleste steder. Når han var ude kastede han gerne et stjålent blik på kvindernes numser, lår og kavalergange. Han prøvede dog at lade som om at kan kiggede så noget helt andet. Derfor var han også med tiden blevet skeløjet.
Der var også nogle profiler der skrev, at de både kunne bevæge på de bonede gulve og den bare jord. - Det kunne han ikke selv. Det var mere fortovet og Den Gyldne Fasan nede på hjørnet. Han kunne heller ikke tænke sig at blive rig og berømt. For det indebar formentlig en masse forpligtelser med at spille golf og holde cocktailparties. - Han kunne bedst lide steder med sild, snaps, rostbøf og brune paneler.
Der var mange der skrev, at de søgte en ikke-ryger. Kaj Benny røg normalt ikke. Men han kunne godt et par gange om aftenen sidde i sin lille lejlighed og nyde en Havanna-cigar. Der var noget meditativt over at lade den gråblå røg stige til vejs til hyggelig gammeldags musik fra cd-afspilleren – eller når der var en fodboldkamp i fjernsynet. - Men han ville ikke skrive FESTRYGER om sig selv. Det var nemlig ene med sig selv, at han nød cigaren – eller når han mødtes med kammraten Kumme på et af de små værtshuse på max 40 kvm.
Han søgte også en god cigar på Amorpilen. Men det var nu i en anden betydning. Heldigvis kunne disse hun-cigarer nydes de fleste steder. Når han var ude kastede han gerne et stjålent blik på kvindernes numser, lår og kavalergange. Han prøvede dog at lade som om at kan kiggede så noget helt andet. Derfor var han også med tiden blevet skeløjet.
Det er et rørende portræt af en moderne dansk mand, i det moderne danske land. Jeg er dybt bevæget!
SvarSlet