Feminisme kan både betyde den ene og det tredie

Har deltaget i en meget livlig debat på Torben Stenos Facebook-side om begrebet FEMINISME. Problemet med denne og andre diskussioner er, at man for det meste glemmer at definere begrebet, inden man kaster sig ud i debatten. Det er det jeg forsøger her:

På Wikipedia Feminisme (internet-leksikon) står der: "Feminismen er en intellektuel og politisk bevægelse der kæmper for kvinders økonomiske, sociale og politiske ligestilling med mænd." - Det er i hvert fald stort set alle etniske danske mænd kan tilslutte sig – og nærmest et banalt synspunkt. Og modstanderne befinder sig mest i de muslimske områder på Nørrebro, Vesterbro, Vollsmose og Gjellerup-Parken. Så alle danskere er på denne måde feminister.

Men så nævnes der i Wiki også RADIKAL FEMINISME: ”Troen på kønslig undertrykkelse ses i samfundet. Fallokrati menes at være skyld i denne undertrykkelse, måden at stoppe denne undertrykkelse må ske via revolution, da mænd naturlig er dominerende. For at kvinder kan opnå frihed må de derfor løsrive sig fra mændene.” - Den form for feminisme er det store flertal af både mænd og kvinder stærkt imod ...

Endelig er der den feminisme der hævder at der overhovedet ikke er nogle medfødte forskelle på M og K, bortset fra dem der skal være. Det er jo et synspunkt, der mangler enhver grund i virkeligheden – og var da også mere fremme i de hæslige 1970'ere.

Modsætningen mellem ord og handling

NÅR JEG MØDER MENNESKER, GØR JEG MIG NOGLE ERFARINGER – OG SÅDANNE ER JO SPÆNDENDE AT FÅ. En ting jeg har opdaget er, at der er meget stor forskel på hvad folk siger og hvad de gør. Ja! der kan endda være tale om diametrale modsætninger. Således er mennesker, der hylder tolerance og åbenhed, ofte de mest intolerante og lukkede. De der taler om fred, er tit meget krigeriske. Og de der mener at vi skal komme hinanden ved, er tit dem der holder sig mest for sig selv.
Det ville være nærliggende at tale om hykleri. Men menneskene bag er åbenbart ikke bevidste over modsætningen mellem deres ord og handlinger. Det er ligesom med personlighedsforstyrrelser: Psykopaten opfatter sig ikke som psykopat, og den diktatoriske leder siger: “Der findes ikke tyranner, men kun folk der ikke vil gøre hvad der bliver sagt.”

Måske hænger det sammen med bibeludtrykket: “At se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget”. Jeg har dog i mange år haft så meget overskud, at jeg selv kan tage mine ord og gerninger op til revision. Og jeg er ikke bange for at indrømme en fejl. Men der kan måske stadig være bjælkestykker, jeg ikke kan se.

Man skal dog være forsigtig, hvis man møder en stridbar og intolerant person. De vil betragte vores indrømmelser af egne fejl som svagheder, de kan køre på og moralisere over. Det er heldigvis et mindretal, der er sådan. Men de ER her …

(tidl. udgivet 18. august 2009. Men synes at det godt må komme frem i rækken igen).

De største glæder

Det der har bragt mig de største glæder her i tilværelsen er mine bestræbelser for at være hjælpsom, lyttende og forstående over for andre. - Og det forbedrer min indsats, når jeg også lytter til mig selv.

Tanken om tiden og lækre kvinder i 50-erne



Segolene Royal 2011 - lefaso.net

Ifølge almanakken er det nu blevet den 4. januar 2012. Da jeg er en noget bedaget herre, burde jeg tilføje: ”Som dog tiden går!”. Men tiden ville jo ikke være tid, hvis ikke den gik. Hvis tiden stod stille, ville alt være som på et fotografi. - Men det kan altid være vemodigt at tænke at ens krop stille og langsomt ældes; og ting ved den går i udu. Og i en uvis fremtid vil man blive puttet i en kasse og skovlet over med jord – og en sten, hvor der står HVIL I FRED – som om det var den måde man havde lyst til at hvile sig på

Selv er jeg 57 år, og skulle således have gode chancer for at leve et kvart århundrede endnu. Jeg må også tænke på at når jeg fylder 67 vil jeg føle at det kunne være dejligt bare at være 10 år yngre. Og til min 77 års .fødselsdag: ”Gid jeg dog kun var 67”. Men jeg kunne jo også vende sagen om: - Forestille mig at jeg virkelig VAR blevet 67, og havde kunnet gå 10 år tilbage i tiden, og være som jeg var 57 år.

Jeg husker i hvert fald da jeg var fyldt 30, hvor gammel og umoderne jeg pludselig var blev. - I dag ville jeg slet ikke ønske mig tilbage til tiden før mine 30 år. Jeg var nemlig altid bange for hvad andre mente om mig, og bekymret for alting. Så jeg måtte være meget påpasselig.

Hvis jeg kunne for lov at leve resten af min tid i en fysisk tilstand som det år jeg blev 50, ville jeg nok vælge dette. Jeg synes også at der er mange kvinder 50-erne der er enormt tiltrækkende. Men jeg selv om et par år passerer de 60, er der sikkert også mange flere lækre kvinder i den kategori.

Og jeg synes da også at jeg selv er lækker … 
Glædelig kommende tid alle sammen!