DEN MISFARVEDE APPELSINSKRÆL -2. del

Vi fortsætter med bearbejdelsen af kladden til DEN MISFARVEDE APPELSINSKRÆL, som første gang blev skrevet af den 16-årige Bjarne Hosbond Poulsen i december 1970. Kladde 1 kan ses her. 

   

- Jamen lad os så komme  gang, mente Charles Holm, idet han lænede sig så meget tilbage som skammelen tillod, og foldede sine hænder. Skammelen var i virkeligheden ikke en skammel i vor tids forstand, men en slags lav stofbelagt lænestol, som var meget almindelig i detektiv-hjem sidst i 1800-tallet. Vel nærmest det vi i dag kalder en chaiselong stol - men som mange på den tid alligevel kaldte en skammel, og som på engelsk også denne gang blev kaldt stool - eller footstool. En stol hedder jo chair, og tjære tar. Det tar vi lige med her, for det kan muligvis være vigtig for den videre handling i historien.
   Kort  efter løsnede Holm sine foldede hænder, da han mente, at det ikke var passende for en mesterdetektiv - og give beskueren et indtryk af en vis enfoldighed. Derfor indtog han den karakteristiske håndstilling at strække hænderne ud, og lod fingerspidserne foretage en let gensidig berøring.
   Der lød en let støj af hestehove og hjulskrammel i Bagergade og omegn, en blanding af råb og tale, og mænd der spyttede skrå. Og den maskerede greve begyndte på sin beretning:
   - Thi det skete i de dage, hvor jeg plejede at rense mit dobbeltløbede jagtgevær, og gå på på jagt på mine jorder i Tøffelshire, som er en del af mit grevskab. Jeg fik da øje på en ræv, og skulle til at få den til at udånde på grund af en kugle i panden, da dyret udbrød:

   - Skån mig! Jeg har kun berøvet Dem fem høns, medens andre ræve har taget i snesevis.
   Jeg faldt besvimet om; for det er jo ikke hver dag dyr udtaler sig. Faktisk var det første gang jeg nogensinde havde hørt et dyr tale med en menneskestemme. Da jeg vågnede op, måtte jeg konstatere, at mit jagtgevær og tegnebogen var frarøvet mig. I stedet var der anbragt et vaskefad, hvorpå der stod: Mit fad. I dette fad var der vand, og heri skyllede jeg mit kranium. Derpå bevægede jeg mit hjem, og måtte her konstatere, at mine høns ikke længere var der, men bare var borte. Det var alt. 
   Grunden til at jeg har taget maske på er for ikke at blive skygget af nogen. For jeg har på det seneste set så mange skygger. 
   - Kan det ikke bare have være skygger fra huse, træer eller krudttårne, indvendte Holm. - Men sig mig: Havde ræven en sort plet bag venstre øre. 
   - Nej! Jeg tror nærmere at det var en hvid plet bag højre øje, svarede greven. - Men jeg er altså ikke så god til at huske farver. 

   - Jamen så kan De trygt overlade sagen til mine fødder, konstaterede Holm. Lige til sidst vil jeg råde Dem til at at dreje masken om i nakke, når de kommer ud på Baker Street (på dansk: Bagergade. Anm. forfatteren). Da greven var gået, måtte detektiven atter tænde piben. Den klamme London-fugt havde slukket den påny.
   - Min kære Madsen! De sidder antagelig og tænker på at kalde sagen for "Det store hønserøveri" (ikke at forveksle med "Den store hønse-r... ). Men denne betegnelse er ikke dækkende. Jeg er selv af den overbevisning, at det er klogest at kalde sagen "Den plomberede kosak" eller "Strikkegarnet i kornsiloen", netop på grund af de mystiske omstændigheder. - Men nu bør De lade revolveren og knappe ærmerne. For vil skal til Tøffelshire - som personerne i fortællingen naturlig benævnte med det rette udtryk Slippershire, idet tøffel rettelig hedder slipper på engelsk. Det slipper mine læsere ikke for at gøre sig bekendte med. - Der er dog den omstændighed, at nærværende fortælling er skrevet på dansk, og henvendt til en dansktalende læserskare - som bekendt opfatter begrebet tøffel som mere hjemligt, og dermed trygt.
   Det kan dog forekomme den ellers tålmodige læser en smule pedantisk, at forfatteren så indgående beskæftiger sig med sproglige finurligheder - og i stedet lader der kommer skred i handlingen. Det skal jeg hermed love.

   Da mesterdetektiven Holm og hans trofaste assistent dr. Madsen kom ud på Baker Street holdt der som sædvanlig en cab og ventede på dem. - Cab betyder oprindelig førerhus - som igen kommer af udtrykket kabine. Det var dog almindeligvis brugt om et hestetrukket køretøj, der svarer til en motoriseret taxi i vore dage. Så er De, kære læser, med igen.
   Af og til hoppede Charles Holm ud af vognen og løb med energiske benbevægelser ved siden af den. Dette fik doktor Madsen til at tro, at han gode ven trænede til de olympiske lege i Paris det kommende år, 1896 - som jo var de første lege siden de gamle græske lege ophørte i året 393. Så det var meget ærefuldt at deltage - selv for den mesterlige privatopdager. 

Og nu kan jeg endlig læseren videre til den læng væntede 3. del