12/6 2003
Jeg har i tirsdags været på en sandalmission til Herlev. Jeg mangler nemlig ordentlige sandaler. Men så var der et tilbud i Kvickly i Herlev Midtpunkt. Sandalerne koster 99 kr., hvis det kan interessere nogen. Men så var der også råd til et par videoer og en dobbelt CD. Videoerne var to Tintin-film og én med Elvis Presley fra 1958: King Creole. Har ikke noget at gøre med 'Ole sad på en knold og sang' - trods navnet.
De gode køb måtte straks fejres med en udendørs Pizza. Jeg satte mig i nærheden af nydelig midaldrende kvinde i selskab med en knap så nydelig midaldrende herre. Det lod til at de havde en meget hyggelig snak. Men så væltede herren sit plastikbæger med et eller andet rødt fluidum i. Han viste pludselig surhed og irritation. Men kvinden forholdt sig kultiveret rolig. Der kom vist også et lille stænk på hans røde sommerjakke til 250 kr. fra Frøkjær.
For at vise mit kulturelle sindelag gik jeg ind hos boghandleren for at se på EN STEN I SKOEN - den bog som muligvis kan blive den sten der vælter forfatteren Torben Grosbølls klerikale karriere. Det undrer mig meget at biskopinden Lotte Rebel ikke overlader det til menigheden i Tårbæk at afgøre om de vil beholde den vantro præst. For det hedder jo "Folkekirken" og ikke "Statskirken". Og kirkemedister Tove Fergo har jo selv sagt, at de valgte menighedsråd burde have mere magt. Men det gælder nok ikke for menighedsråd, der ikke deler TF's opfattelser. I hvert fald har hun klart og tydeligt meddelt at T. Grosbøll ikke længere bør være præst. – Så ved Rebel også hvilken afgørelse hun skal tage for ikke at lægge sig yderligere ud med regeringens svar på elefanten i glasbutikken.
Jeg fik dog hverken EN STEN I SKOEN (subsidiær sandalen) med hjem i denne omgang. De havde den nemlig ikke. Den var blevet revet væk. -
- Bem. forf. 19 august 2020: En forespørgsel hos boghandleren i Sorø få dage senere gave heldigvis bonus. Det særlige ved denne tur - med min ledsager Pia V - var at jeg netop at taget de sandaler på jeg købte i Kvickly, Herlev. Og under gåturen fra Sorø Station via søen til Sorø by fik jeg konstant småsten i sandalen. Her i lørdags købte jeg efter mange år et par nye sandaler. Håber ikke at de som de gamle tager sten ind.
Har dog kun læst sporadisk omkring i EM STEM I SKOVE de 17 år, jeg har haft den. Og pastor Grosbøll er nu ikke længere at finde blandt de levende på denne jord. - RIP, RAP og RUP. - Han var nu en flink og hyggelig mand at tale med. Har mødt ham et par gange. Senest på Jernbanecafeen på Reventlowsgade 16 ved Hovedbanegården. Det ligger dog mindst 7 år tilbage.
Illustrationen er fra: https://danmission.dk/photoarchive/area/indien-northern-evangelical-lutheran-church/
onsdag den 19. august 2020
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Glæder mig til eventuelle kommentarer fra dig. Du kan kommentere med henvisning til din hjemmeside, facebook-adresse eller andet. Du kan også kommentere anonymt og underskrive dig med synonym. Skriv til bjarnehosbo@gmail.com, hvis det ikke fungerer.