har kapacitet til ernamme konceptet. Jeg vil tage udgangspunkt i Peter Sloterdijk:
Masse og foragt, en bog man ikke kan undgå at lade være med at læse. Han skriver fx:
”Når massen bliver subjekt og får en vilje såvel som en historie, ender den idealistiske nedladenheds verdensepoke, i hvilken formen mentes at kunne præge stoffet efter forgodtbefindende.”
I første omgang kan dette citat godt virke forvirrende, men ved nærmere eftertanke må vi erkende, at det nødvendigs må forholde sig således i de tilfælde hvor massen bliver subjekt. Hvis De ser massen for Deres indre blik, og forstiller Demat denne forandrer sig til subjekt, vil De sagtens kunne se at den idealistiske nedladenheds verdensepoke er yt.
I forlængelse heraf vil ingen herefter hævde, at formen kan præge stoffet efter forgodtbefindende. Thi hvis De nu for Dem ser en form og stykke stof og sammenholder det med en til subjekt forvandlet masse, vil De jo ikke bare kunne præge stoffet ved hjælp af formen som De lyster. Selv ville jeg finde
tanken ganske latterlig. Til gengæld er det jo en smal at at præge stoffet ved formens hjælp, i tilfælde af en ikke til subjekt forvandlet masse.
De kan med glæde forvente flere artikler i denne serie – også selvom der ikke kommer flere. Forventningens glæde er nemlig altid den største.
Jamen så tror jeg, at jeg vil begynde at forvente. Ud fra billedet ville jeg eller tro at det var "Krit-hik af den rene fornuft" af Immanuel Kant.
SvarSlet