Rabarberprinsessen

Den onde trold var en yderst uomgængelig person. Derfor ville ingen pleje omgang med ham, undtagen når han gav en omgang. Men det gør uomgængelige personer aldrig. Det skulle da kun være en omgang klø. Han havde engang været i Stenløse. Her besøgte han en fabrik for fodtudser. Det var en slags spritpenne til at tegne på fødderne med.

Men da han foruden at været yderst uomgængelig, også var lumsk og snedig, inficerede han karret med blækket til fodtudserne med fodsvamp.

Da det i netop dette år var på mode at tegne sig med tusch på fødderne fik adskillige fodsvamp. Og snart var der ingen vaccine at opdrive.

Der var der ingen der vidste, hvorfra fodsvampen var kommet – skønt enhver dog kunne tænke sig til at det måtte stamme fodsvampinficeret tuschpenneblæk. Men enhver bor som bekendt ikke i Stenløse. Nogle bor i Kina, andre i Rusland – og visse endda i Smørumnedre. Det var faktisk herfra løsningen kom. En privatopdager ved navn Peter Ugle, som bestemt ikke var ugleset, fandt i et rabarberbed en rabarber, der var en fortryllet prinsesse fra kongeriget Tæppeland.

Den prinsesse havde stået i lære hos en alkymist ved navn Master Goldman. Denne Goldman kunne fremstille modgifte mod alt – dog ikke modgifte mod sine egne modgifte, og det er i sig selv et problem. Da prinsessen i året 1840 måtte flygte fra de oprørske republikanere, gav Goldman hende en lille flakon med til beskyttelse mod fodsvamp og andre uheldige elementer. Hun måtte nemlig flygte uden sine prinsessesko og prinsessenylonstrømper.

Da hun kom til Smørumnedre blev hun desværre indfanget af den onde trold – det kan jo ske for selv den bedste. Han tryllede hende om til en rabarber, da han netop ønskede at udvide sit bed. Men den brave privatopdager Ugle var ikke privatopdager for ingenting. Han tog 1.000 kr. i timen ex moms. En fra prinsesse omdannet rabarber har en umiskendelig blåtone i bladene. Og det har de øvrige som bekendt ikke – navnlig ikke hvis de er fortryllede tagdækkere, søfyrbødere og postbude. Det var derfor også klart nok, at fortryllelsen kun kunne hæves med formularen ”Plante smil og plante solskin” – som bekendt en melodi fra før Josef blev pave.

Men prinsessen var egentlig meget fornøjet ved at være rabarber. Ugle prøvede at forklare hende at rabarberen snart ville blive hugget om og lavet til grød. ”Det kan man da ikke bare gøre,” indvendte hun. Men det kan man - som bekendt.

Forfatteren kunne ikke bare lade historien slutte her. For han var en godhjertet mand, der vidste at læserne ville blive kede af det, hvis det endte med prinsessens endeligt, og evig fodsvamp – samt at forbryderen undslap.

Kunne han ikke bare lade privatopdageren redde prinsessen i sidste øjeblik fra drabsmanden, den onde trold, som just i dette øjeblik vågnede fra sin middagssøvn. Da han så privatopdageren tale med rabarberen, greb han sin vældige 18 hk økse, Skråk, og bevægede sig med raske skridt hen imod dem – svingende øksen over sit hoved. Ugle nåede lige at kaste sig ned i et bed med gule ærter inden hugget. Og på grund af den vældige kraft førte Skråk trolden med sig ud over en byggeplads. Her endte han i betonblanderen, og siden har ingen set ham.

Tilfældigvis stod en anden yderst uomgængelig person i nærheden. Han fik øje på øksen. ”Den kan være mig nyttig i mine onde planer,” tænkte han. Hans plan gik ud på at skabe et ondt imperium i Tølløse og omegn. Men Skråk adlød kun sin herre, den onde trold. Da den anden yderst uomgængelige person greb øksen, blev han forvandlet til en saltstøtte – og det er jo ikke særlig morsomt. Men det var da noget, der trak turisterne til.

Nu skulle alt være klar til en lykkelig slutning for både prinsessen og privatopdageren. Man kan fx forestille sig, at de i fællesskab tager til Tæppeland og anstifter et oprør mod republikanerne, og får befriet prinsessens familie, hvis den da ikke allerede er henrettet af republikanergarden. Men det kan vi jo lege, at den ikke er.

Og jeg ved da at Peter Ugle senere tog rabarberprinsessen til hustru – eller omvendt. De fik sammen fire børn, som hed Nadja, Jasmin, Minolta og Tanja. Den sidste giftede sig i 1995 med en cykelhandler, og kom derfor til at hedde Tanja Tandhjul.